Parodontose

Parodontose er en folkesygdom, der rammer stort set alle mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv. De fleste med lidelsen opdager slet ikke at de er ramt, fordi den kun udvikler sig meget langsomt. Mange opdager det først, når tænderne bliver løse – og på det stadie er parodontosen meget fremskredent.

Parodontose er en kronisk bakteriesygdom, der sætter sig i tandkødet, og nedbryder det langsomt. De første symptomer viser sig som blødning under tandbørstningen, samt fordybende tandkødslommer – større hulrum mellem tænderne og det over- eller underliggende tandkød end normalt. Hvis infektionen ikke bliver behandlet i tide, kan den sprede sig til kæbeknoglen. Det kan i værste fald føre til, at tænderne bliver løse og i sidste ende falder ud.

Selvom parodontose er kronisk folkesygdom, der rammer stort set alle, er der dog visse faktorer, der gør en særlig modtagelig overfor lidelsen, såsom.

  • Rygning
  • Arvelig disponering
  • Dårlig mundhygiejne
  • Systematiske sygdomme, såsom diabetes
  • Nedsat immunforsvar
  • Stress

Før behandlingen

Den bedste kur mod parodontose er forebyggelse, og den bedste forebyggelse er en sund livsstil – især god mundhygiejne. Undgå at ryge, børst tænderne grundigt to gange dagligt, og brug tandtråd og tandstikkere. På den måde minimerer du risikoen for at parodontosen opstår og udvikler sig.

Hvis man har først har fået tandkødsbetændelse, er det vigtigt at forhindre en yderligere nedbrydning af tandkødet. Derfor er det meget væsentligt at parodontosen opdages, før det når at udvikle sig. Det er som regel under de almindelige eftersyn, at sygdommen opdages af din behandler. Hvis det opdages tidligt, kan betændelsen bremses med grundig tandrens, både hos os på klinikken og derhjemme, uden du når at mærke symptomerne. Du vil få særlige anvisninger til tandrensen af din behandler – og det er vigtigt at du følger disse, så sygdommen ikke udvikler og spreder sig. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at supplere tandrensen med antibiotika.

Tandlæge i Hørsholm
Tandlæge i Hørsholm

Under behandlingen

Hvis sygdommen er mere fremskreden, og tandkødslommerne er blevet meget dybe, kan det være nødvendigt med en parodontoseoperation for at sikre at infektionen ikke spreder sig til kæbeknoglerne, og tænderne falder ud. Operationen foretages altid under bedøvelse, og indgrebet er ret beskedent. Derfor oplever man som regel ikke varige mén efter – og derfor skal man også hurtigst muligt genoptage den grundige tandrens derhjemme, for at sikre sig at infektionen forbliver nede.

Tandlæge i Hørsholm
Tandlæge i Hørsholm

Efter behandlingen

Tandkødet er ikke sygt for evigt – når infektionen er behandlet, bliver tandkødet rask, og det trækker sig ikke længere tilbage. Men det tabte fæste omkring tænderne bliver ikke genoprettet naturligt. Hvis infektionen kun har ramt en eller et par af tænderne, kan det tabte tandkød omkring de enkelte tænder erstattes med særlige materialer af tandlægen.

Det er vigtigt at huske på, at parodontose er en kronisk sygdom. Derfor er det meget vigtigt, at man ikke slækker på tandhygiejnen, selv efter en parodontoseoperation. For der vil altid være en risiko for, at sygdommen blusser op igen – og dermed at tandkødet trækker sig yderligere tilbage.

Derfor bør du gøre den gode mundhygiejne til en del af den sunde livsstil. Spis sundt og varieret, undgå stress, stop med at ryge, og praktiser god mundhygiejne: børst grundigt med anbefalet tandpasta hver morgen og aften, brug tandtråd og tandstikkere, og få de regelmæssige eftersyn i kalenderen.

Tandlægskræk?

Hvis du lider at tandlægeskræk, er du langt fra den eneste. Det er nemlig meget normalt. Vi har på klinikken stor fokus på at imødekomme og afhjælpe tandlægeskræk.

Husk at du kan få tilskud

Som medlem af danmark får du særlige priser og tilskud. På vores prisliste kan du se, hvor meget du kan spare på dit besøg hos os.

Skal vi ringe til dig?

Det kan være svært at tage springet og ringe til os hvis du ikke har været hos tandlægen i lang tid. Det kan også bare være at tiden ikke har været der, så vi tilbyder at ringe dig op i stedet for. Vi sørger for at finde en tid til dig så alle dine behov bliver dækket og hvis du er tandlægeskræk tager vi selvfølgelig særligt hensyn til dig.